Katrina er en super frisk pige, som vil hendes klienter det bedste.

Træneriet

Katrina er en super frisk pige, som vil hendes klienter det bedste. Hun vil gerne, at man kan se resultater hele tiden, og tager gerne en snak med en, hvis hun kan se at det går den forkerte vej. Det kan til tider være nogle hårde snakke, fordi der ved mig stadig er mange barrierer indeni mig, som siger jeg ikke kan.

Katrina er dog god til, at give en high-five, og sige:
"hold kæft, hvor gør du det godt, og prøv lige at se dig selv, hvor god du egentlig er."

Hun er hudløs ærlig, og det er godt til mig. Derudover så er man ikke bare en eller anden, som kommer én gang om ugen og træner med hende i en time. Hun spørger indtil, hvordan det går på arbejde, og hvad man vil fremadrettet. Det gør det mere hyggeligt at træne, når man kommer til at kende hinanden på et mere personligt plan.

Jeg vil lige give et andet eksempel på, hvor meget hun går op i, at man har det godt og gør de ting, som man gerne vil. Til en af træningerne, så havde vi en lang og følsom samtale omkring, de ting som fylder meget i mit hoved. Blandt andet, så bliver jeg udlært 28. Februar, og ved ikke helt, hvad jeg gerne vil. Katrina tog sig tid til, at spørge ind til hvad jeg godt kan lide.

Jeg fortalte så, at jeg godt kan lide at rejse, og at jeg bliver en helt anden person, når jeg er udenlands. Jeg fortalte, at jeg godt kunne tænke mig, at være rejseguide, men bare ikke troede på, at jeg kunne fordi, jeg ikke er så god til engelsk og sprog generelt. Hun gav mig en app, hvor man dagligt kan øve sig i engelsk. Hun har dermed gjort, at jeg tror noget mere på, at jeg kan – man skal bare øve sig. Så når jeg er færdig udlært til februar, så er målet at jeg har tabt mig yderligere 10 kg, og min selvtillid er kommet igen.

Derudover, så læste hun min ansøgning igennem, og kom med rettelser dertil – Det kalder jeg at man går op i sine klienter!

Hvis du går og leger med tanken om, at starte et forløb op med en personlig træner, så kan jeg varmt anbefale Katrina! En rigtig motiveret træner, som man kan spørge til råds omkring alt, og som er god til at lære fra sig angående trænings teknik og kost.

Mvh. Anne-Mette

 

Klient resultater Personlig træning Personlig træning randers Vægttab for kvinder women warriors

← Tidligere Nye →