Alle trænerne er fantastiske og meget passioneret omkring træning, så der skal arbejdes, men der er stadig plads til sjov.

Træneriet

🥦Navn: Rene Larsen 

🥦Alder: 45

🥦I januar 2018 synes min læge, at jeg skulle have et 50.000 km tjek. Det var knap så godt, overvægtig (det vidste jeg godt), men også for højt kolesteroltal og for højt blodtryk, så han ville have mig på medicin. Det var jeg ikke klar til, følte mig stadig ung. Jeg sagde, giv mig 3 mdr., så er der styr på det. Hmm, meldte mig ind i et Fitness center og kom også godt i gang, men løb sur i det og manglede motivation til at komme af sted. Så min løsning var, at gemme mig for lægen, altså ikke at besøge ham 😊. Jeg startede på Power Camp i august 2018 for at se, om det var noget for mig og om det kunne give mig både motivation og struktur på min træning. I marts måned 2019, kunne jeg ikke gemme mig for lægen mere, da min dreng skulle derned. Så ny blodprøve og sikke en forandring. Mit kolesteroltal var faldet fra 6,1 til 4,5. Kostfedt, faldet fra 4,0 til 1,6 og blodtryk var 135/85, hvilket skulle være godt for en mand i min alder. Så ingen medicin til mig og en glad læge 😊.

🥦Målsætning: 
Har brugt mange år på at forsøge at tabe mig, blive stærkere osv., men har aldrig fundet formlen. Den synes jeg er der nu, efter at have startet på Power Camp, som er et forløb på 22 uger, med andre mænd som i og for sig, er samme sted som en selv. Jeg skal stadig have styrket min ryg og smidt nogle kilo, men det skal nok komme - motivationen og viljen er der. Jeg har ud over Power Camp holdet, valgt at have en ekstra træning også, så jeg skal nok komme i mål.

🥦Anmeldelse af Træneriet: 
På mit nuværende Power Camp hold, er vi 4 gengangere 2 nye, som er faldet ind i holdet uden problemer. Jeg kan i virkeligheden nok ikke helt beskrive nøjagtigt, hvorfor Træneriet har knækket koden for mig – det er en kombination af flere ting. Nemlig: Thomas vores træner, der på én gang er både benhård, professionel og forstår holdets behov, samtidig med at han ser mine. Der gøres meget for at vi alle skal føle os som en del af Træneriet, bl.a. sociale arrangementer og fælles træning om søndagen. Alle trænerne er fantastiske og meget passioneret omkring træning, så der skal arbejdes, men der er stadig plads til sjov. Så kort fortalt, leder du efter et sted hvor der er plads til DIG uanset niveau, alder, vægt og køn så er Træneriet stedet.

Se video af Rene og Thomas : 
https://www.facebook.com/sundmedsommer/videos/420653545411352/

← Tidligere Nye →